Om os

Staring har samarbejdsaftaler med alle de største leverandører til byggeindustrien i Danmark. Virksomheden er sædvanligvis med som førstevalg ved større projekter og er ofte det primære valg ved store og specielle bygge- og anlægsopgaver.

Stor ekspertise

Staring har igennem 60 år opbygget stor ekspertise inden for maskiner og udstyr til bygge og anlægsbranchen. Dette sikrer en god oplevelse i handlen med en virksomhed, der er mere end erfaren nok til at være ekspert i sit fag, men som samtidig altid stiler efter at udvikle sig og følge med tiden.

Gennemtestet kvalitet

Vi går op i at levere produkter, vi kan stå inden for. Vores produkter er gennemtestet, så vi ved, hvad de kan, men endnu vigtigere, hvad de evt. ikke kan.

Vi går op i leveringsaftaler, kvalitet, pris, produkter og de bedste løsninger, fordi vi ønsker at give vores kunder og forhandlere den bedste oplevelse.

Når du laver en aftale med os, så arbejder vi alle på at give dig førsteklasse service.

Førstevalg

Vi vil gerne være den primære leverandør, hvilket vi er inden for mange områder med et kæmpe program på over 1000 produkter. ”Staring” skal være det første kunden tænker på når man siger f.eks. ”beton”, ”pumper”, ”fliseværktøj”, ”affugtning” osv.

Tidslinje

Starings historie er længere end de flestes. Nedenfor ses en kort opsummering af, hvad der er sket siden Staring blev grundlagt i 1962.

1962 – Etablering af STARING MASKINFABRIK i Brønderslev ved Helmer Larsen
1986 – Overtages af IM STIHOLT A/S i Sæby
1990 – Staring overtager Cementstøberiernes Redskabsforsyning I Brønderslev (CR)
1992 – De 2 virksomheder STARING og CR lægges sammen på Starengvej i Brønderslev
2000 – Udvikling af forsuringsanlægget NH4+ til landbrugs branchen
2004 – STARING Maskinfabrik A/S spaltes til 2 nye virksomheder:

– STARING MILJØ A/S hvor ejerkredsen består af Grundfos, Stiholt, Landbrugsrådet samt 2 medarbejdere.
– STARING MASKINFABRIK A/S hvor IM Stiholt A/S er eneejer

2007 – STARING MILJØ A/S flytter til Aalborg og skifter navn til Infarm A/S
2014 – STARING MASKINFABRIK A/S købes ud af IM STIHOLT A/S og skifter navn til

STARING A/S. Virksomheden ejes herfra af Leif Stiholt, Michael Østergaard og Tommy Bredal

2016 – Leif Stiholt købes ud af virksomheden, der herefter ejes af Michael Østergaard og Tommy Bredal
2020 – Virksomheden etablerer kontor flere steder – herunder I Rødbyhavn

Store leveringer

Igennem tiden er der blevet behandlet mange ordrer.
Af de mere specielle kan bl.a. nævnes:

  • Et stort blandeanlæg til Thule basen på Grønland.
    Anlægget blev leveret med 1 stk. 1000 L. blander, og var monteret i en container. Dertil var der yderligt 4 containere for tilslag samt kontor med styring.
  • Flere container anlæg til Rumænien og til et projekt E. Pihl & Søn lavede på Samoa.
  • En 3000 L. tvangsblander med 75 kw motor til Indien
  • Et stor anlæg med samtlige siloer – bl.a. 3 stk. udendørs 60 tons siloer, vejesystemer for 10 tilslag samt en 3000 L. blander til havnen i Århus (2021).
  • En masse LSC-4 pumper der står placeret for hver 100m i metroen i København
  • Et stort pumpeanlæg til en vindmøllepark i Sønderjylland
  • En serie af siloer med gennemstrømsblandere for byggepladser i Danmark
  • Leverandør af lærlingesæt til flisemurer

Donationer og sponsorater

Staring støtter en række forskellige formål, og på trods af, at det ikke er med kæmpe donationer, så bliver det alligevel i sidste ende noget, der forhåbentlig gør en forskel. Staring har i mange år doneret, og vil fortsat donere, når der er Danmarks indsamling. Igennem Danmarks indsamlingen har Staring bl.a. doneret til Kræftens bekæmpelse i mange år, og sidst til indsamlingen til Ukraine.

Staring har gennem tiden også været sponsor for mange forskellige mennesker, klubber og arrangementer, bl.a. ved at støtte lokal sporten. Som udgangspunkt sponsorerer Staring gerne meget lokalt, f.eks. hvis kunderne holder arrangementer konkurrencer, banko eller lign.

For nyligt blev vi også sponsorer for flisemurerne ved DM i Skills 2022.

Lokal og international

Staring leverer selvfølgelig til vores nærmarkeder.

Derudover leverer vi hvert år maskiner til Indien, Kina, Saudi Arabien, Chile, Brasilien, Australien, New Zealand, Egypten, Cameron, Argentina, Malaysia, Vietnam – stort set hele verden.

En stor del af produktionen foregår stadigvæk i Brønderslev, hvor blanderne bliver bygget op fra bunden i vores eget værksted.

Fra kunden sender en ordre, og til at Staring afsender varen, sker der en masse:

Hvis det er specielle produkter eller anlæg så bliver der oprettet en ordre. Derefter tegnes projektet – kunden får tegningen til godkendelse, og derefter sendes der en ordrebekræftelse.

Anlægget produceres og opstilles i 9 ud af 10 gange på fabrikken, så det kan afprøves. Kunden får tilbud om at deltage ved afprøvning.

Dernæst pakkes ordren, og sendes til kunden. Når kunden har modtaget ordren deltager Staring ofte ved opstart både af hensyn til sikkerhed, men også for at give kunden en form for oplæring.

Produktion, kvalitet og sikkerhed

En del af vores produkter produceres stadigvæk i Brønderslev, men meget produceres også langt væk fra vores base. For at sikre at forholdene er i orden, samt for at holde leverandørerne oppe på kvalitet, laveringssikkerhed og videre udvikling har vi derfor mindst 2 gange om året en medarbejder ude på besøg.

Vi ønsker at tilbyde kunden det optimale og opretholde vores troværdighed.

Vi fortæller altid sandheden – dvs. at når vi siger, at en motor er f.eks. 1,5 kW, så er den 1,5 kW (S1). Vi ved, at der er andre producenter af tvangsblandere som vælger at oplyse et højere tal som 2,2 kW, men så kan den ikke sammenlignes, da de benytter en standard der hedder S6 i stedet for. Men uanset, hvad vores kolleger i branchen skriver, vil den største motor til en specifik størrelse af blander, altid være at finde på en Staring blander.

Vi forsøger altid at være i front med sikkerhed og ergonomi, og lytter gerne hvis slutbrugeren har forslag til forbedringer. Det er vores ønske, at sikkerheden ikke generer funktionen, således, at vores kunder bibeholder sikkerheden, og ikke fjerner noget fordi det f.eks. sidder i vejen.

Interesse for samarbejdspartnere

Mange gange om året foretager Staring sambesøg med forhandlere. Har en forhandler forespørgsel på produkter som de ikke er helt ”dus” med, så tager Staring med glæde med på sambesøg, og medbringer gerne produkter, så kunden fysik kan opleve dette, samtidig med, at vi gennemgår det i detaljer. Oftest fører sambesøget og gennemgangen i sidste ende til ordrer.